Projekt Bæredygtig Tandklinik

Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde. Ikke blot for tænderne, men også for miljøet. Derfor er vi, sammen med de andre tandklinikker i dinTANDLÆGE, en del af Projekt Bæredygtig Tandklinik.

Brug af ressourcer

Tandklinikker er ikke virksomheder med et stort forbrug af ressourcer. Dog bruges der en del energi på bl.a. rengøring og sterilisation af instrumenterne. Det sker af hensyn til patienternes og de ansattes sikkerhed. Af samme årsag produceres der dagligt større mængder affald fra behandlingerne. Noget skal af hygiejnemæssige grunde bortskaffes på en speciel måde, men der er stadig en hel del, som kan genbruges eller komposteres.

 

Biobaserede produkter

I øjeblikket er der stor fokus på at udskifte produkter i plast med miljøvenlige alternativer, der er biobaserede. Biobaserede produkter er typisk fremstillet af sukkerrør, planterester fra majsproduktion eller bambus.
På den baggrund satses der især på:

  • Mindsket brug af strøm, vand og varme
  • Anvendelse af bionedbrydelige produkter, hvor dette er muligt
  • Brug af miljøvenlige rengøringsmidler og -metoder


Projektet er igangsat af dinTANDLÆGE, der er en sammenslutning af uafhængige og privatejede tandklinikker. Foreningen dinTANDLÆGE omfatter 42 klinikker fordelt over hele Danmark.

Vi har valgt en målrettet tilgang til bæredygtighedsproblematikken. Med Projekt Bæredygtig Tandklinik reducerer vi ressourcespild. Samtidig bruger vi, sammen med de andre klinikker i dinTANDLÆGE, vores fælles styrke til at lægge pres på leverandørerne for at få flere bæredygtige produkter frem på markedet. Vi håber på den samme positive udvikling, som vi har set på markedet for økologiske dagligvarer.

sådan finder du os

Vi bor midt i Jelling, tæt på parkering og offentlig transport.

sE kort

Idégrundlaget

Vi vil bidrage til at den enkeltes sundhed og livskvalitet forbedres, og dermed den generelle sundhed i befolkningen.

Læs mere