Porcelænsfacader

Porcelænsfacader er tynde laminater, som forstærker fortænder og hjørnetænder, hvis de er knækkede eller formen skal rettes.

Facadebehandling af tænderne

Behandlingen med porcelænsfacader bruges, hvis man vil korrigere formen på fortænder, hvis de har store, gamle fyldninger, er misfarvede eller knækkede.

Facadebehandlingen er næstefter plastbehandling den mest skånsomme måde at genopbygge tænder på. Tænderne beslibes kun ganske let, og der tages et aftryk af tænderne og de modstående tænder. Derefter fremstilles på laboratoriet flotte porcelænsskaller/laminater, som ved dit næste besøg limes på tanden med en speciel, tyndtflydende plastcement, som lyshærdes ind igennem facaden. Vi udnytter herved den kendte klistreeffekt fra plasten, til at gøre facaden ekstra stærk. Af og til er det af hensyn til tandkødets facon nødvendigt at gå med veltilpassede facader en periode, hvis for eksempel smilelinjen af tandkødet er ændret. Efter denne helingsperiode tages så det endelige aftryk.

Det er denne metode vi og alle specialisterne på fjernsynet bruger, når smil ændres til det bedre i udsendelser som The Swan, Extreme Make-Over o.lign. Spørg os endelig hvad vi kan gøre for dit smil. Du vil få lavet en grundig forundersøgelse, og vil herefter ved en samtale blive præsenteret for forskellige muligheder for dit nye smil.

Dog er der helt bestemte kriterier, der skal være opfyldt, hvis du skal have fremstillet en facade, og vi vejleder derfor altid individuelt med hensyn til valg af krone eller facade.

Vi giver ikke helt så lang garanti på porcelænsfacader (3 år), som på de traditionelle kronetyper (5 år). Det hænger sammen med, at det meget tynde lag af porcelæn erfaringsmæssigt knækker lettere, end de traditionelle porcelæns- og MK-kroner. Dog er det en flot løsning, når æstetikken er i højsædet, og der ikke er den store tygge-belastning på tænderne.

Spørg os, hvis du vil høre om porcelænsfacader er noget for dig.

Andre behandlinger

 vores Priser

Hvad koster en behandlinger hos tandlægen?
Se priserne på de faste og frie ydelser. 

Se priser

ISO 9001:2015

Vi kvalitetssikrer vores processer og udstyr samt personalets løbende videreuddannelse.

Læs mere