UA-44401843-1
Ældre plastfyldninger kan være brunligt misfarvede, hvilket kan være meget generende, især når det er i fortænder. Det er relativt enkelt at udskifte disse fyldninger til nye flotte restaureringer.
Hvis en hel tand er misfarvet, kan man i mange tilfælde komme langt med blegning og/eller pålægning af plast på hele tanden, evt kombineret i forskellige farver, for at gøre tanden naturtro. I andre tilfælde skal der porcelæn til, for at gøre resultatet helt perfekt. Endelig kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at lave en krone til tanden, for at få den flot igen.
Udskiftning af ældre, udslidte fyldninger med plast eller porcelæn i fortænderne forstærker og gør tænderne smukkere. Ofte er tænderne underminerede af årenes lapninger med fyldninger, og er derfor skrøbelige. Lad os i tide forstærke dine tænder, således at du undgår ærgerlige flækninger, som i sidste ende kan føre til, at tanden mistes. Vi udarbejder gerne en langsigtet plan over nogle år, for din udskiftning af gamle fyldninger. Lad os tage en uforpligtende snak om dine forventninger.
Ofte er kindtænderne også meget overfyldte med ældre sølvamalgam fyldninger, som hyppigt er bygget op ad flere gange, efterhånden som tanden er knækket og nedbrudt. Det er rigtigt at forstærke kindtanden med fræsede keramikindlæg eller laboratoriefremstillede keramikkroner mens der endnu er noget at bygge på, som er sundt. Da får du nemlig den mest holdbare løsning på sigt, hvilket er både det sundeste og det der bedst kan betale sig, set over tid.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Før behandling |
Efter plastbehandling |
En stor kindtand repareret flere gange |
er nu forstærket med en krone NB: I de to små kindtænder er det gamle sølv udskiftet med plast |