Et implantat er en flot og funktionel ny tand på en frisk titaniumrod, som kan genopbygge dit smil og din tyggefunktion, hvis du har mistet én eller flere tænder.
Sammen med vores implantatteam (
Birthe Lund og
Steffen Lund) laver vi altid et grundigt forarbejde med dig i centrum, og du får en udførlig behandlingsplan, samt naturligvis prisoverslag over forventet udgift. Spørg os, hvis du gerne vil have genopbygget din mund med nye, stærke tænder.
Behandlingen
Vores erfarne kirurg, tandlæge
Steffen Lund, indopererer efter den grundige behandlingsplanlægning og en eller flere digitale røntgenbilleder, en ny kunstig tandrod, som er en titaniumskrue, i kæben.
På dette solide fundament bygges der efter en varierende, individuelt passende helingstid (typisk 4-6 måneder) en ny tandkrone op. Denne del af behandlingen varetages af tandlæge
Knud-Erik Lystbæk Jensen.
Selve implantatindsættelsen foregår i sterile omgivelser. Vi laver en af vores klinikker om til operationsstue en hel dag ad gangen, cirka hver anden uge. Du bliver pakket ind i sterilt klæde, når der er bedøvet med computerbedøvelsen. Hele tiden holdes du velinformeret om, hvordan operationen skrider frem. Desuden får du grundig information om efterforløbet, som i langt de fleste tilfælde er meget mildt.
Implantatindsættelsen tager typisk ca. 1½ time. Vi medgiver dig en Cold/Hot gelepose til brug umiddelbart efter operationen samt smertestillende tabletter og skriftlig vejledning om forholdsregler de næste par dage. Trådene kontrolleres efter 10-12 dage.
Se også "
Implantatoperation" for flere detaljer.
 |
 |
 |
Her ser du implantatet stikke ud
gennem tandkødet.
|
Her ser du implantatkronen på
plads i tandrækken.
|
Her er indsat 2 implantater for
manglende tænder, hvorpå der
bygges en porcelæns bro.
|
Tandløs men ikke hjælpeløs.
Få fastsiddende tænder i stedet for løse, ustabile proteser.
Vi kan indoperere fra 4 til 6 implantater i en tandløs kæbe. På implantaterne kan en protese sættes urokkeligt fast, enten med trykknapper eller små tværstave. Herved skabes et stabilt siddende tandsæt, der genskaber tyggefunktionen og livskvaliteten.
På 6-8 implantater kan alternativt monteres en fuldbro, der føles og ser ud helt som naturlige tænder. Sammen med dig vil vi i hver enkelt situation tage stilling til, hvad er mest hensigtsmæssigt.
Kontakt os for en uforpligtende vurdering af hvad vi kan tilbyde netop dig.
-> Download pdf om Implantater her