Tandlægeskræk er et stort problem for rigtig mange mennesker
Hos dinTANDLÆGE Jelling tager vi tandlægeskræk alvorligt. Derfor skal du ikke føle dig flov, hvis du er utryg ved at sætte dig i stolen. Omkring 40% af os får nemlig sug i maven og klamme håndflader ved tanken om et besøg hos tandlægen. Årsagen kan være mange, bl.a. tidligere dårlige oplevelser i livet hos skoletandlægen, angsten for at det vil gøre ondt, osv.
For mange ender tandlægeskrækken i en ond cirkel, hvor både angsten og tandproblemerne bliver større som tiden går. Resultatet kan være, at de spontane smil forsvinder og kyssene bliver færre. Derfor har vi valgt at sætte mere fokus på dette emne her i dinTANDLÆGE Jelling.
Specielt klinikassistent Margrethe Tang, som også er uddannet sundhedscoach, og tandlæge Maj-Britt Maasbüll har derfor erhvervet sig nogle redskaber til at afhjælpe disse patienter via efteruddannelse hos odontofobi-specialist Rikka Poulsen, Århus. Hun er uddannet tandlæge og psykoterapeut, MPF.
Margrethe og Maj-Britt har fået indblik i de fysiske redskaber, man kan benytte til folk med tandlægeskræk og ikke mindst fået en forståelse for den psykiske del der ligger bag. Derfor kan vi i dag tilbyde et samarbejde hvor Margrethe kan tage nogle indledende samtaler med folk der er meget bange for at gå til tandlæge mod et særskilt honorar, og Maj-Britt vil så komme ind over, når der skal lægges en behandlingsplan, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forbehold.
Kodeordet for en vellykket behandling er ofte god tid og tillid og der er forskellige måder hvormed man kan hjælpe folk med tandlægeskræk afhængig af deres behov. Det kunne f.eks. være musik under behandlingen, afslapningsøvelser, medbringe en ven, og desuden er det meget vigtigt at erkende sin angst og være ærlig overfor behandleren heromkring, og ikke mindst sige fra hvis der overskrides grænser, eller noget gør ondt. Sig endelig ja til lokalbedø-velse hvis du har brug for det. Og desuden er hyppige, forebyggende besøg hos os med til at risikoen for større behandlinger falder markant.
Vi håber på, at vi fremover kan hjælpe mange der lider af tandlægeskræk i mild eller svær grad.
Med venlig hilsen klinikassistenter, tandplejere og tandlæger
|