|
Kurser og efteruddannelse 2008
Rodbehandling på højt fagligt niveau
Ca 5 timers hands-on arbejdskursus for tandlæger, hvor der var live undervisning af de seneste teknikker, som er internationalt anderkendte. Vi har gennem de seneste 5 år arbejdet efter disse grundprincipper, dvs. siden de blev anbefalet fra tandlægeskolerne. Tandlægehuset har ydermere efter dette kursus investeret i netop dette sidste nye udstyr til yderligere at optimere vore rodbehandlinger. Sidste nyt fra Tandlægeskolerne i Skandinavien. Lektor fra Oslo universitet, tandlæge Unni Endal. Deltagere var Knud-Erik Lystbæk Jensen, Dorte Gjesse og Maj-Britt Maasbüll.
Kosmetisk Tandpleje på verdensplan
Alle vi tre tandlæger deltog i dette heldagskursus med den fra TV kendte tandlæge fra USA Dr. Bill Dorfmann, som bl.a. har medvirket i TV udsendelsen med total forvandling af smil og dermed liv for de involverede personer. (Udsendelsen Extreme Make-Over). Et meget inspirerende kursus, hvoraf vi allerede har implementeret flere af metoderne på klinikken.
Computerbedøvelse med Tryllestaven, The Wand
På klinikken har vi jo anvendt computerbedøvelse som eneste bedøvelsesform siden 2003, og er utroligt glade for det, vi har overvældende positive tilbagemeldinger herpå. Deltager var tandlæge Maj-Britt Maasbüll. Knud-Erik Lystbæk Jensen, Dorte Gjesse, Annemarie Neil Pedersen og Dorthe Andersen var på dette kursus i 2003. Kursusgiver Inge Kragh Madsen, mangeårig underviser indenfor dette felt.
Plastkursus, med de sidste nye teknikker til udformning af den optimale plastrestaurering
Flotte plastrestaureringer er en af vore vigtige behandlinger, og en af de behandlinger, som vi prioriterer rigtig højt. Både kosmetisk og funktionelt skal vore plastrestaureringer være af høj kvalitet.På dette hands-on arbejdskursus blev der undervist i de seneste kliniske teknikker. Kursusgiver, en af de dygtigste i landet Tandlæge Jan F. Thomsen. Deltager var Maj-Britt Maasbüll, som videregav til vi andre efter kurset. Dorte Gjesse og Knud-Erik Lystbæk Jensen var i 2006 og 2007 på tilsvarende kurser, og med bl.a. samme kursusgiver.
Førstehjælp for hele teamét
Et helaftenskursus om akutte situationer i praksis, og om generel førstehjælp, til glæde for dig som patient, og for os som medmennesker i al almindelighed. Obligatorisk for alle ansatte i dinTANDLÆGE at deltage i disse førstehjælpskurser.
De store rekonstruktioner med implantater, kroner og broer.
Seneste nyt fra Tandlægeskolen i København. Professor Klavs Godtfredsen, som er en af de tandlæger i landet, der har arbejdet længst med implantater mv. Desuden indslag med Tandlæge Poul Cappelørn, som arbejder på Colloseum Klinikken i København til daglig, og er en yderst anerkendt og efterspurgt kursusgiver. Meget relevant kursus, idet vi jo på klinikken laver rigtig mange implantater, samt opbygger hele smil, hvor flere tænder er mistet gennem årene. Faste tænder hele livet er en af vore grundværdier her i Tandlægehuset. Deltagere var Knud-Erik Lystbæk Jensen, Maj-Britt Maasbüll og Dorte Gjesse.
En reklamation er en gave
Kursus i den højeste grad af god service, man skal yde overfor sine patienter. Vi er altid meget interesseret i at modtage tilbagemeldinger fra vore patienter med forslag til hvad vi kan gøre endnu bedre. Gennem vore brugerundersøgelser, som vi hvert andet år systematisk gennnemfører på 400 tilfældigt udvalgte patienter holder vi os hele tiden på forkant med serviceniveauet. Det var dog rigtig givende at være afsted hele klinikken på dette fine kursus, så vi alle fik den samme positive oplevelse af at enhver henvendelse fra vore patienter en en god gave, og vi skal tage imod den med et stort TAK. Vi håber, du oplever en god sevice hos os, ellers vil vi meget gerne vide det. På forhånd mange tusind tak for hjælpen.
Emdogain paradentoseoperationer over the shoulder, hel dags kursus, med patienter live opereret.
Her på klinikken benytter vi denne anerkendte metode, som er veldokumenteret gennem de seneste 10 år. På klinikken havde vi for ca. 2 år siden dette kursus, live med 2 patienter som blev opereret af Lektor fra Københavns Tandlægeskole Tandlæge Bjarne Klausen. Hele teamét deltog i disse live operationer, som vi dels så i munden på vore patienter, dels via videoskærm samtidigt. Dette kursus var Tandlæge Maj-Britt Maasbüll nu på hos Bjarne Klausen, som supplement til hendes seneste nye viden fra Tandlægeskolen.
Digital røntgenkurser
2 halv dags kurser på klinikken. Arbejdskurser for hele teamét, med focus på korrekt optagelses teknik, med de sidste nye forskningsresultater implementeret. Vi har i den forbindelse indkøbt nye røntgenfilm, som er mindre og mere flexible, til glæde for dig som patient, under optagelsen af filmene. Desuden er fremkaldertiden nu kun 4 sekunder mod tidligere ca 30 sekunder, idet vi har købt den nyeste førende røntgen scanner til klinikken efter kurserne.
Tandrensning og udvidet profylakse
To af vore dygtige og erfarne klinikassistenter, Margrethe Tang og Jeannette Cincinnatus har nu gennemført forløbet og bestået diplomkurset i tandrensning mv. på Århus Tandlægeskole. De er nu kompetente til at rense tænder, samt vejlede og foretage registreringer indenfor mundhygiejne, anvendelse af midler hertil, samt hvad tandlæger og tandplejere uddelegerer af ansvarsområder. Både Jeannette Cincinnatus og Margrethe Tang er glade for denne udvidelse af deres kompetanceområder, og er allerede i fuld gang, med at anvende det i praksis.
Det musiske menneske
Teambuilding dag for alle i Tandlægehuset, med forskellige inspirerende og personligt udviklende work-shops, sammen med andre tandklinikker i dinTANDLÆGE fra hele landet, som også fungerer som faglig sparring på alle planer.
|